Fordøjelses systemet

• Fordøjelsessystemet består af fordøjelseskanalen og nogle organer som ligger uden for, dette er spytkirtlerne, pancreas og leveren.
• Fordøjelseskanalen består af cavum oris, pharynx, eosophagus, ventriculus, duodeum, jejunum, ileum og colon
• Der er 4 fordøjelses processer:

  mekanisk behandling, sekretion af enzymholdige fordøjelsessekreter, enzymatisk spaltning af organiske næringsstoffer og absorption
• Mekanisk behandling begynder i cavitas oris, hvor tygning formindsker maden, derefter vil alternerende kontraktion og afslapning af glatte muskelceller i fordøjelseskanalens vægge blande indholdet.
• Sekretion af enzymholdige fordøjelsesvæsker:

  De fleste fordøjelsevæsker produceres af epitelceller der findes spredt i kirtler (Pancreas, spytkirtler og leveren). De fleste fordøjelsesvæsker indeholder enzymer, som spalter næringsstoffer
• Enzymatisk spaltning af næringsstoffer:

  føden indeholder kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Proteiner og kulhydrater er polymere som skal nedbrydes til monomere før det kan optages. Enzymernes opgave er at spalte polymererne til absorberbare monomere.
• Absorption fra fordøjelseskanalen:

  Monomererne som er dannet ved spaltningen samt vand, ioner og vitaminer absorberes fra fordøjelseskanalens lumen og transporteres videre til blod eller lymfe kapillærer. Næringsstofferne krydser epitelcellelaget i fordøjelseskanalen ved aktiv transport og diffusion.
• Fordøjelseskanalens væg har samme generelle opbygning fra oesophagus til rectum. Den består af fire lag:

  mucosa, submucosa, muscularis og serosa
• Det inderste lag i fordøjelseskanalens væg, der grænser op til lumen, kaldes mucosa/slimhinde.

  Mucosa består af tre lag: et epitellag, et bindevævslag, et tyndt lag med glatte muskelceller.
• Det næst inderste lag i fordøjelseskanalens væg hedder submucosa. Dette er et tykkere bindevævslag, hvor der er blod og lymfekar. I fordøjelseskanalens væg er der to netværk af nerveceller, og det ene er i submucosa
• uden for submucosa ligger muscularis, som består af glatte muskelceller. Muskelcellerne er arrangeret i to lag: et indre cirkulært lag og et ydre længdegående lag. Det andet netværk af nerveceller befinder sig mellem de to muskellag, og dette netværk danner synapser mellem det første netværk i submucosa, disse netværk kaldes tilsammen det enteriske nervesystem
• Når de cirkulære muskelceller i muscularis trækker sig sammen, indsnævres og forlænges kanalen i kontraktionsområdet. Når de længdegående muskelceller trækker sig sammen forkortes og udvides kanalen i kontraktisonsområdet.
• Yderst i fordøjelseskanalens væg er serosa, som er bughinden/peritoneum, som beklæder abdominalorganerne og abdominalvæggen, serosa består af enlaget pladeepitel som hviler på en basallamina
• I cavitas oris foregår følgende fordøjelsesprocesser:

  Føden bearbejdes mekanisk. Føden blandes og smøres med spyt, således at den lettere kan transporteres ned gennem pharynx og oesophagus. Synkerefleksen sættes i gang.
• Mundhulens loft består forrest af den hårde gane og bagtil af den bløde gane.
• Der er tre store spytkirtler som ligger uden for selve fordøjelseskanalen. Glandula parotis/ørespytkirtlen, glandula submandibularis/kæbespytkirtlen og glandula sublingualis/tungespytkirtlen.
• Spyttets sammensætning:

  99% Vand, mucin, amylase, lipase, lysozym, antistoffer og bikarbonat.
• Spytsekretionen er udelukkende under nervestyret kontrol. Det sympatiske og parasympatiske nervesystem stimulere begge spyt sekretionen
• Stimulering af spyt via det sympatiske nervesystem, fører til en beskeden sekretion af meget tykt spyt. Stimulering af spyt via det parasympatiske nervesystem fører til stor sekretion af tyndtflydende spyt.
• Synkning af føden:

  Første del er viljestyret, hvor når man syntes en mundfuld er nok tygget og blandet med spyt(Bolus), gerne vil synke den. Bolus skubbes bagud af tungen mod svælget og synkningen bliver derefter en refleks da trykfølsomme sanseceller stimuleres.
• Synkning af føden:

  de sensoriske nerveimpulser fra ganen går til centret i medulla oblongata og der udløses den refleksstyret synkning. Centret for synkning styrer samspillet mellem de 20-30 muskler som deltager i synkeprocessen, så de trækker sig sammen og slapper af.
• Den første del af eosophagus fungerer som en lukkemuskel. Når føden befinder sig i mundhulen er indgangen til oesophagus lukket. Når føden kommer til pharynx lukker epiglottis og stemmebåndene for indgangen til trachea, mens lukkemusklen åbnes. Derefter lukker den bløde gane af for vejen op til næsehulen.
• Centret for synkning udløser en kontraktionsbølge i det cirkulære muskellag i oesophagus. Denen bølge forplanter sig nedad i oesophagus og skyder maden foran sig og ind i ventriklen. bedre forstået som peristaltik.
• Trykket i thoraxhulen er lavere end atmosfæretrykket, men trykket i bughulen er højere end atmosfæretrykket. Overtrykket i bughulen overføres til ventriklen indre og maveindholdet trykker derfor hele tiden op mod lukkemusklen mellem ventrikel og oesophagus (undtagen under synkning). Dette forhindrer refluks.
• Saltsyre i ventriklen dræber bakterier som er kommet med føden. Intrinsic factor har stor betydning for absorptionen af vitamin B12. Ventriklens primære opg. består dog af at fungere som lager for føden.
• Ventriklen kan inddeles i fire regioner:

  cardia, fundus, corpus og pylorus
• Ventriklens indre overflade er beklædt med enlaget cylinderepitel. Epitelcellerne producerer en HCO3- sejtflydende som er karakteristisk for ventriklen. Slimen beskytter epitelcellerne mod mekanisk skade og syreangreb.
• I corpus og fundia består rørkirtlerne af 4 celletyper:

  slimproducerende kirtler, parietalceller, hovedceller og endokrine celler. Parietalcellerne udskiller saltsyre og intrinsic factor. Hovedceller producerer pepsinogen.
• Muskulaturen i ventriklen har som hovedfunktion at sætte ventriklen i stand til at modtage og lagre store mængder føde, dele føden op i små portioner og blande den med mavesaft og regulere tømningen af maveindholdet over i tyndtarmen
• I ventriklen er der peristaltiske kontraktioner som starter i fundus, kontraktionerne medfører ringformede indsnævringer og forplanter sig nedad fra fundus til duodenum. Når kontraktionerne når frem til pylorus bliver de meget kraftige, dermed sættes indholdet under tryk så nogle ml presses gennem pylorusringmuskel
• De vigtigste faktorer der kan bremse ventriklens tømning er: udvidelse af duodenum, reduktion af pH, øget fedtstofindhold, øget peptidkoncentration og øget omsolaritet.
• Tre stoffer har en stærkt stimulerende virkning på kirtelcellerne i ventriklen: acetylkolin fra parasympatiske nerveender, gastrin fra G cellerne i pylorus og histamin fra ECL cellerne i fundus og corpus.
• Ved passage gennem den første del af tyndtarmen, duodenum, tilføres tarmindholde store mængder protein-, kulhydrat-, fedt- og nukleinsyrespaltende enzymer med bugspyttet og galdesalte med galden.
• De glatte muskelceller i tyndtarmens væg har til opgave at: blande indholdet, sørge for at tyndtarmsindholdet kommer i kontakt med epitelcellerne, transportere chymus langsomt nedad i kanalen.
• Hvilke 2 hovedtyper af motorik findes der i tyndtarmen?

  -Segmenteringsbevægelser: som gør at indholdet hele tiden holdes godt blandet.

  -Peristaltik som skubber chymus nedad i tarmkanalen.
• Segmenteringbevægelse starter som ringformede kontraktioner med næsten jævne afstande, tarmindholdet deles op i mange små segmenter. Kontraktionerne efterfølges af nye kontraktioner, så indholdet deles op i nye segmenter. Segmenteringsbevægelserne flytter indholdet frem og tilbage så det blandes.
• Når de fleste næringsstoffer er optaget fra tyndtarmen afløses segmenteringsbevægelserne af peristaltik. Peristaltik er kontraktionsbølger som forplanter sig nedad i tyndtarmen.
• Tarmuskelcellernes kontraktionsstyrke bestemmes af et samspil mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem, det enteriske system og hormoner. Øget aktivitet i vagusnervens parasympatiske fibre øger kontraktionstyrken, mens øget aktivitet i sympatiske fibre svækker kontraktionsstyrken.
• Hvordan foregår tyndtarmens tømning?

  Det cirkulære muskellag i de sidste 2-3cm af tyndtarmens væg kontraheres således at det fungerer som en lukkemuskel. Når den sidste del af tyndtarmen udvides pga chymus, slapper lukkemusklen af, så chymus kan overføres til tyktarmen. den efterfølgende udvidelse af tyktarmen får lukkemusklen til at lukke sig igen.
• Hvilke 5 epitelceller findes i tyndtarmen?

  Absorberende epitelceller, epitelceller der producere tarmsaft, bægerceller der producerer mucus, endokrine celler og paneth-celler.