Mikrobiologi

• Bakterier er typisk bestemt ud fra genetisk lighed og fysiologiske egenskaber, da mange meget forskellige bakterier kan udveksle gener med hinanden.
• For at kunne beskrive en bakterie kræves det, at man er i stand til at isolere og dyrke en bakterie i en renkultur.
• Nogle bakterier kan gå en slags dvaletilstand i stedet for at dø.
• En tilstand som de kan forblive i meget lang tid, indtil miljøforholdene eventuelt igen bliver gunstige.
• Bakterier er et encellede mikroorganisme uden cellekerner eller andre organeller, som hører til prokaryoter.
• Bakteriearter er typisk bestemt ud fra genetisk lighed og fysiologiske egenskaber, da mange meget forskellige bakterier kan udveksle gener med hinanden (via plasmider, og artsbarrieren) og er derfor ikke på samme måde begrænsende for genoverførsel, som den er hos de fleste planter og dyr.
• Der findes ca. 13.000 opdagede forskellige bakteriearter.
• For at kunne beskrive en bakterie på en tilfredsstillende vis kræves det at man er i stand til at isolere og dyrke en bakterie i en renkultur.
• Mikrobiologi historisk - Mikroorganismer blev først opdaget i 1647 af Antonie van Leeuwenhoek ved hjælp af et hjemmelavet mikroskop, som han kunne se og beskrive individuelle mikroorganismer.
• Det var dog først i 1800-tallet at bakteries årsag til mange sygdomme blev anerkendt, bl.a. af Barselsfeber og den ungarske læge Ignaz Semmelweis, som gjorde observationer der ledte til en løsning af problemet, selvom det først var efter hans død i 1865 at det blev anerkendt af Lægevidenskaben.
• Pasteurisering er en metode til at behandle mad og drikkevarer så man mindsker risikoen for skadelig bakterievækst, som Louis Pasteur opfandt.
• Metoden består af at man opvarmer fødevaren til mellem 60 og 80 ˚C i kortere eller længere tid, hvilket dræber de fleste mikroorganismer uden at fødevarens smag og ernæringsværdi forringes.
• Øl og mælk er eksempler på drikkevarer som ofte er pasteuriseret.
• Robert Koch er ophavsmand til Kochs postulater, som beskriver hvordan man kan påvise en årsagssammenhæng mellem infektion med en mikroorganisme og en bestemt sygdom.
• De fire postulater i Kochs formulering lyder i en let moderniseret udgave nedenfor, og fungerer trods deres udfordringer som vigtige overordnet principper inden for mikrobiologi og infektionsbiologi.
• Mikroorganismer skal findes i rigelig mængder i alle organismer der lider af sygdommen, men ikke i raske organismer.
• Mikroorganismer skal kunne blive isoleret fra den syge organisme og dyrkes i renkultur.
• Der er dog også mange mikroorganismer som man ikke kan dyrke i renkultur.
• Bakterier findes normalt på kroppens indre og ydre overflade, og hvis man finder bakterier i blod eller væv er det en infektion, hvor bakterierne har gennembrudt kroppens ydre forsvarsbarriere og immunforsvaret vil forsøge at bekæmpe dem.
• Bakteriearter er tilpasset forskellige nicher i naturen og er derfor i stand til at udføre forskellige biokemiske reaktioner, hvor det afgørende ofte er om bakterierne danner et bestemt enzym i et bestemt miljø eller ej.
• Man kan også undersøge dem med en række biokemiske tests og forskellige farveteknikker.
• I dag benyttes DNA-undersøgelser ofte til at identificere bakterier, men det fungerer bedst, hvis den bakterie, man undersøger, allerede er kendt og beskrevet med mere traditionelle metoder.
• Hvis man ser på bakterierne i mikroskop, kan man se bakteriernes grundlæggende form og hvordan de organiserer sig.
• Mikroorganismer fra den dyrkede renkultur bør forårsage sygdom, når den introduceres i en rask organisme.
• Biokemiske test kan bruges til at adskille forskellige bakterier fra hinanden.
• En dyrkningsmetode, hvor en kultur af bakterier eller gær dyrkes uden iblanding af andre sorter, arter, typer eller kulturer.
• Fakultativt anaerobe bakterier kan både leve med og uden oxygen, men udfører typisk forskellige biokemiske processer i de to miljøer.
• Kokker og baciller kan inddeles efter hvordan de organiserer sig.
• Obligat anaerobe bakterier kan kun leve og dyrkes i oxygenfrie miljøer.
• De fleste bakterier er enten kugleformede (kokker), stavformede (baciller) eller har forskellige former for buet eller snoet form, som ses på billedet.
• Vækstmedier kan være forskellige næringsmidler, kemikalier eller andre stoffer, som bakterierne kan dyrke sig på.
• Mikroorganismer skal kunne genisoleres fra den syge testvært og være identisk med den originale mikroorganisme.
• Ved at dyrke renkulturer på forskellige næringsmidler kan man også adskille mange bakterier fra hinanden.
• Obligat aerobe bakterier kan ikke leve uden oxygen.
• Gramfarvning er en farveteknik til at adskille bakteriearter fra hinanden på baggrund af den overordnede opbygning af deres cellevæg, så enten fremstår lilla (grampositive) eller røde (gramnegative), når man ser dem i et lysmikroskop.
• En metode til at identificere kan være ved at først isolerer og derefter dyrke dem i en renkultur, hvor man efter kan undersøge bakterierne og bakteriekolonierne form og farve.
• Når kromosomet er blevet kopieret, adskilles de to identiske kromosomer i hver sin ende af cellen, der så deles på midten og danner to nye bakterier.
• Hvor hurtigt en mikroorganisme kan dele sig afhænger af mange forskellige faktorer som f.eks temperatur, pH og koncentrationen af nødvendige næringsstoffer.
• Mindre celler har normalt en større overflade i forhold til deres volumen end store celler, men formen er også vigtig.
• DNA fra f.eks en vandprøve eller jordprøve kan udvinde og opformere DNA fra bakterier.