Billedkunst

• Konstruktivister lavede billeder med retvinklede linjer
• Jugendstilen havde linjer af organiske former inspireret af naturne
• Eskpressionisterne havde linjer der var meget ekspressive og gjorde billederne meget energiske, dramatiske og nervøse fx i skriget.
• En ret linje opfattes som energisk fordi det er den korteste afstand mellem to punkter
• Kurvede linjer skaber spænding og dramatik
• Vandrette linjer kan virke trykkende eller hvilende som i barokkens lange slotte eller som i den moderne kalssicismes byggerier.
• Lodrette linjer forekommer stræbende som fx i gotikkens kirker eller i højhuse fra konstruktivismen
• Linjer kan virke perspektiviske eller pegende så de bidrager til perspektivet
• Samlede linjer kan skabe rytmer, gentagelser og mønstre
• Cirkler, spiraler og skruende linjer ses i vikingestilens drageslyng, barokkens spir som fx Frelser Kirke i KBH
• Materialer absorberer og afgiver lys og temperatur på forskellige måder.
• Materialer kan virke venlige eller afvisende
• Umalede betonhuse kan virke triste
• Glade farver og modellerede former kan virke muntre
• Tekstuer kan være simulerende. Dvs at der er indsat en visuel effekt som skal få os til at opleve stofligheden uden at den er til stede i værket.
• Faktiske tekstuer kan anvendes på todimensionelle billeder. Så kan man rent faktisk mærke de reele tekstuer på billedet.
• Lasur er når der er overmalinger med tynde gennemsigtige farver
• Fyldige og vedvarende overmalinger kan opleves blandt impressionisterne.
• Teksturen bliver tydeligere ved collage eller applikation.
• En glat marmoroverflade eller træoverflade kan virke blød mens en stålfigur kan virke hård.
• Spektralfarver er de farver vi ser i en regnbue og er derfor de farver det hvide sollys spaltes til.
• Det reflekterede lys opleves også som en farve. Men den kaldes lokalfarven.
• Hvis en farve påvirkes af sort eller hvid påvirkes dens valør - altså dens lyshed.
• Primærfarverne: Rød, gul og blå
• Sekundærfarverne: Orange, grøn og violet
• Varme farver: Orange, rød, gul
• Kolde farver: blå
• Kontrast/komplementærfarver giver blandet sammen et hvidt lys
• Farvekontraster og komplementærfarverne bruges især af impressionisterne
• Sollys ændrer lokalfarverne
• I middelalderen anså man lys og farve være det samme i et billede - fænomenet kaldes egetlys eller sendelys.
• I renæssancen og nyklassicismen finder vi det traditionelle belysningslys det efterligner dagslyset.
• Renæssancen gengiver også belysningslyset, hvis lyskilde kan være udenfor eller inde i billedet
• Leonardo da Vinci skelnede mellem luce: tingene modtager en belysning. Lume: lys der reflekteres videre.
• Slagskygger er skygger objekter selv kaster.
• Bløde belyste former får tonede skygger der kan gengives med afdæmpede konturer - det kaldes sfumato.
• Barokken anvendte lys som en dramatisk ting,.
• Dybde kan skabe perspektiv og rum
• Overlapninger er den dårligste måde at skabe rum på
• Hierarkisk perspektiv: de vigtigste og fornemmeste skal fylde mest i billedet og de mindre vigtige kan trække bagud.