I midten af 1800-tallet, flyttede flere og flere danskere ind til byen (urbanisering)
Urbaniseringen skyldtes blandt andet industrialiseringen af samfundet, som førte til en stigning af arbejdspladser i byen
Mange bønder flyttede derfor til byen i håb om et bedre liv med bedre muligheder
Negative konsekvenser af urbaniseringen
Boligmangel
Fattigdom
Kummerlige levevilkår
Overbefolkningen i byerne førte til mangel på arbejdskraft
Københavns befolkning steg med 140.000 indbyggere i perioden fra 1870'erne til 1890'erne
Arbejdsgiverne stillede højere krav til deres arbejdere, men beholdt den lave løn
Arbejdsvilkår på fabrikker
1. Arbejdede fra mandag til lørdag fra kl. 6 om morgenen til kl. 6 om aftenen inklusiv en to timers pause
2. Arbejdsgiverne ønskede høj produktivitet for at få så stort overskud som muligt
Reglement for arbejdere
Disciplin blandt medarbejderne
Reglement for arbejdere
Bøder for at komme for sent
Forbud mod tobaksrygning
De fattigste familiers børn arbejdede 4-6 timer om dagen, uden for deres skoletid
Lægen Emil Hornemann lavede en grundig undersøgelse af børns arbejdsforhold
Den første Fabrikslov blev indført
1873
Fabriksloven forbød arbejde for børn under 10 år og begrænsede arbejdstiden for børn fra 10-14 år
Socialisme
Tankegang som Karl Marx var foregangsmand for
Louis Pio stiftede Det Danske Socialdemokrati
I 1871 skrev Louis Pio og Harald Brix "socialistiske blade i tvangfrie" (senere kaldt "socialisten")
I 1871 skrev og udgav Louis Pio arbejderbevægelsens første program
Arbejderbevægelsens første program
Præget af socialisme, ligestilling og tanken om en velfærdsstat
I efteråret 1871 stiftede Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff den internationale arbejderforening
D. 1. maj 1872 indkaldte Louis Pio til et massemøde, som blev forbudt af politiet
Anholdelsen af Louis Pio endte ud i et masseslagsmål mellem arbejderne/ demonstranterne og politiet, kendt som slaget på fælleden
Artiklen "Målet er fuldt"
Opfordrer til massemøde, fremstiller kapitalisterne i et dårligt lys, bruger metaforen "Målet er fuldt" som en trussel
Den internationale arbejderforening blev forbudt efter slaget på fælleden
Arbejderbevægelsen blev splittet i en Partibevægelse og en fagbevægelse i 1878
Socialdemokratiet blev repræsenteret i regeringen i 1884 og havde stigende popularitet
Socialdemokratiet var med til at indføre den første fabrikslov i 1873, som indskrænkede brugen og udnyttelsen af børn på arbejdsmarkedet
Fagbevægelsen grundlagde De Samvirkende Fagforbund i 1898
I 1899 udbrød en stor konflikt på arbejdsmarkedet, hvor snedkerne strejkede og arbejdsgiverne svarede hårdt igen med en lockout
Septemberforliget, senere kendt som arbejdsmarkedets grundlov, blev indgået den 5. september 1899
Septemberforliget
Aftale mellem Dansk arbejdsgiver- og Mesterforening og De Samvirkede Fagforbund, som fastsatte grundlæggende regler for det danske arbejdsmarked
Ud af de tre givet emner, har min gruppe og jeg valgt emne nr. 2: "Arbejderkamp"
Opgaveformulering (forkortet)
Redegør for arbejderbevægelsens opståen i Danmark
Foretag en analyse og fortolkning af Jakob Hansens "Lock Out"
Diskuter, hvordan litteratur har haft en betydning for arbejderne og deres kamp for at forbedre deres arbejds- og levevilkår
Igennem vores opgave har vi fokuseret på forskellige aspekter inde for arbejderne i Danmark under det moderne gennembrud
Redegørelse
1. Introduktion til samfundets problemer
2. Louis Pio
3. Bevægelsens formål
Ud fra redegørelsen kan der konkluderes at datidens samfundsproblemer var med til at påvirke revolutionen. Urbanisering medførte en overbefolkning i byerne, som gjorde at manglen på arbejdskraft faldt. Derfor kunne arbejdsgiverne stille høje krav til deres arbejdere for en fortsat lav løn
Samtidig med at urbaniseringen forløb, blev den danske Journalist Louis Pio inspireret af den tyske socialist Karl Marx. Den socialistiske tankegang som Karl Marx var fortaler for blev fundamental for arbejderbevægelsen
Bevægelsens primære formål, var både at belyse de dårlige vilkår, som arbejderne arbejdede og levede under, mens samtidig at opfordre dem til at sige fra
Sammenfattende kan der konkluderes at arbejderbevægelsens opståen er stærk præget af både socialismen og Louis Pio