Arkitektur

• Som i har allerede set, er der forskellige kendetegn ved de forskellige stilperioder. 

  Arkitektur skabes altid med en funktion for øje. Man bygger for at få plads til forskellige formål som for eksempel et sted at bo, gå i skole og arbejde.  Med tanke på disse funktioner skaber arkitekten bygningens form.
• Vi er vant til at afkode en bygnings form, så vi ved om vi vil træde ind i en kirke, en moske, et rådhus, en fabrik eller lignende
• •Bygningerne har ofte signaler, der gør det let at afkode deres funktion som forbipasserende.
• •Kirker rejser sig mod himlen med tårne og spir, et stadion en klassisk form som arena, og fabrikker har ofte et lukket og afvisende ydre i modsætning til butikkers mere åbne og imødekommende vinduesfacader.
• Base - Den profilerede del af en søjles fodstykke.
• Blænding - En flad fordybning i en mur. Den kan have forskellig form, fx firkant, cirkel, oval, trekant m.v
• Bånd - Vandret mere eller mindre fremspringende bygningsdel af retkantet tværsnit, til horisontal facadeinddeling.
• Feston - Dekorationsmotiv i form af en bueformet nedhængende fletning af løv, blomster eller frugter, ofte med flagrende bånd i begge ender.

  
• Fronton - (Frontespice) - Gavlformet fremspring på en bygnings forside.
• Gesims - Vandret profileret fremspring på mur eller væg. Hovedgesims under taget, kordongesims over første etage.
• Hvælv (1-7) Muret eller støbt rumlig konstruktion, beregnet til overdækning af rum og baseret på buens bærende princip. En geometrisk simpel udgave er tøndehvælv af form som en halvcylinder, med der findes mange forskellige typer af hvælv. Hvælvkappen er det enkelte hvælvs flade i en sammensat konstruktion.
• Kamtakker (kamtakgavl) - Trappegavl. Sct. Knuds kirke
• Kapitæl - Søjlehoved eller pilasterhoved.
• Kor - Samlet betegnelse for det afsnit af kirkebygningen, som både rummer hovedalter og den for gejstligheden forbeholdne plads. I dom-, klosterkirker og andre større kirker var k som regel delt i række underafsnit efter funktion, hvis religiøse betydning understregedes af hierarkisk opbygning.
• . Kvindedør - En kirkes norddør.

  • Mandsdør En kirkes syddør.
• • Mandssiden Kirkens sydside, der var forbeholdt mændene, modsat kvindesiden mod nord, hvor kvinderne sad
• Middelalder - Historisk periode, i Danmark ca. 1050-1550 /(1536). Ofte angivet sammenfaldende med reformationen.
•  

  Pilaster - Flad mur- eller vægpille med basis og kapitæl.
• Renæssance - Europæisk kulturstrømning, som på grundlag af antikken opstod i Italien i 1300-tallet. I Danmark repræsenteret ca. 1550-1630.
• Risalit - Bygningsdel som springer frem foran bygningskroppen, lige så høj eller højere end
• Romansk stil (rundbuestil) - Stilretning i de romersk-katolske lande i Europa på overgangen mellem karolingisk kunst og gotikken, ca. 900-1150, i Skandinavien og Nordeuropa dog ca. 1050-1250. - Rundbuestil med reference til de runde og halvcirkelformede vinduesoverliggere.
• Skib - Oprindelig en sindbilledlig betegnelse for hele kirken. I arkitekturhistorisk terminologi den del af kirken, som i modsætning til koret er forbeholdt lægmand.
• Spidsbue - bue, der spidser til foroven, karakteristisk som afdækningsform over muråbninger eller blændinger i gotiske bygninger.
• Stræbepille - Svær pille/forstærkningspille i forbandt med mur, til støtte for denne.
• Søjle - arkitekturens bærende element.Klassisk græsk arkitektur opererede med tre søjleordener: dorisk, jonisk og korintisk.
• Trekantsfronton -  et trekantet ornament, som generelt er placeret over indgangen til en bygning, en bugt, en dør eller et vindue.
• Triumfvæg/triumfbue - Den mod skibet vendende side af muren mellem kor og skib. Undertiden udformet i analogi med romersk triumfbue.
• Tympanon - Trekantet eller som regel halvcirkulær døroverligger (gavlfelt) af sten, ofte udsmykket.
• Tøndehvælv - Halvcylindrisk hvælv.
• Gotik 1150 - 1525

  • Hører under middelalderen.
  • Romanske periode:
  • Runde mure
  • Tykke vægge
  • Stor, tung ikke ret meget lys
  • Kampsten
  • Ikke så meget teknologi så ikke så høje kirker
  • Små vinduer. Itte bitte små vinduer
  • Ret mørkt
  • Vægmalerier med kalk
• • Gotikken 1150-1525:
  • Kamtakkede gavler
  • Spidsbue
  • Stræbepiller = støtter væggene så de kan bygge opad. Teknologien kom.
  • Stræbepiller betyder flere og større vinduer
  • Guds liv kan komme ind
• Et eksempel på gotikkens bygninger:

  Sct. Knuds Kirke Odense domkirke ca. 1200- i dag

  • Runde mure
  • Tykke vægge
  • Stor, tung ikke ret meget lys
  • Kampsten
  • Ikke så meget teknologi så ikke så høje kirker
  • Små vinduer. Itte bitte små vinduer
  • Ret mørkt

  
•  

   

  Renæssancen (1400-1600)

  • Mennesket i centrum
  • Dørindgang og indgangspartier efter menneskets højde/proportioner
  • Symmetripræget
  • Videnskaben er meget fremme
  • Tit udsmykkede med englebørn
  • Opdelte bygninger
  • Horizontale linjer
  • Signalet: stort, stærkt og magtfuldt
• Renæssancen: Børsen

  • Svungen gavl
  • Symmetriske valg
  • Trekantsfronton
  • Opdelte bygninger
  • Horizontale linjer
  • Bygget af Christian d. 4 for at sende signal om et handelscentrum

  
•  

  Modernisme ( 1900-1970)

  • Less is more
  • Rene former
  • Lige linjer
  • Flade tage
  • Funktionisme
  • Intim byggestil
• Modernisme - Århus Universitet (1932-42) af Kay Fisker, C. F Møller og Povl Stegmann.

  • Svagt markede hovedindgange = asymmetrisk
  • Enkle materialer
• Modernisme - Århus Rådhus - Arne Jacobsen i 1942

  • Funktionalistisk
  • Enkelt form
  • Geometrisk
  • Enkle materialer

  
• Nymodernismen

   

  Aros

  • Glas
  • Mursten
  • Enkel
  • Facader
  • Geometrisk udvendigt, tung og bombastisk
  • Organisk invendigt, lyst, let
  • Kontraster
  • Syv etager - tre under jorden
  • Minder om Ørstads gymnasium

  
• Nymodernismen - HF + VUC Fyn-Odense

  • Kontrast mellem udvendige og indvendige
• Nymodernismen - Museum San (Hansol Museum,  Ando tadao

  • Organisk vs geometrisk
  • Skala
  • Figurativt
  • Understøttelsesfladen
  • Lys og skygge
  • Æstetikken
  • Materialer: sten
  • Hyggeligt
  • Koldt/varmt
  • Brugere: Museumsbesøgende
  • Mystik
  • Zen
  • Roligt
  • Naturen inddraget i kunsten